Jeg er 27 år og bor i Frederikshavn. Jeg søger nye veninder, som har lyst til at lære en ny person at kende og måske skabe et godt venskab.
Jeg elsker at lave mad og bage, og jeg bruger gerne tid i køkkenet på at prøve nye opskrifter af. Derudover nyder jeg hyggelige stunder med god mad, et koldt glas hvidvin og en god snak om stort og småt.
Jeg søger nogen, der har lyst til at mødes til en kop kaffe, et glas vin, en gåtur eller bare lidt hygge i hverdagen. Det kunne være dejligt at få nogle nye bekendtskaber, som med tiden måske kan udvikle sig til gode venskaber.
Hvis det lyder som noget for dig, så send mig endelig en besked. 😊