Boblberg logo
Victoria – Udvidede sit sociale netværk efter skilsmisse og flytning

Victoria – Udvidede sit sociale netværk efter skilsmisse og flytning

Victoria på 62 år havde for nylig gennemgået en skilsmisse og besluttede sig for at starte på en frisk i sit nye hjem i en ny by. Efter mange år i samme by følte hun et behov for at opbygge et socialt netværk i sit nye lokalsamfund. Det var i den forbindelse, hun opdagede Boblberg. Hun besluttede sig for at tage chancen og prøve denne platform til at møde nye mennesker.

Victoria oprettede en bobl og tog samtidig kontakt til andres bobler. Gennem Boblberg fandt hun tre nye venner, som alle viste sig at have mange fælles interesser med hende. De begyndte at mødes regelmæssigt, og de mødes nu til gåture, besøg hos hinanden, tager ud at spise, og så har de endda også mødtes i større grupper, hvor de hver især inviterede flere med. Det har udviklet sig til et stort fællesskab, som Victoria sætter stor pris på.

Blandt de tre nye venner er en jævnaldrende mand, der hurtigt blev en nær ven. Sammen begyndte de at gå til vinterbadning i den lokale klub, hvilket har styrket deres venskab yderligere. De to andre venner, som begge er kvinder, deler Victorias interesse for det spirituelle – en fælles interesse, der skabte en dybere forbindelse mellem dem og gjorde deres venskab endnu mere meningsfuldt.

Victoria er begejstret for konceptet bag Boblberg og har allerede anbefalet platformen til flere. Hun mener, at det kan være svært at starte nye aktiviteter alene – som i hendes tilfælde med vinterbadning – og Boblberg er en fantastisk måde at finde ligesindede og skabe nye venskaber på.

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 627.098 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her