Se bobler fra hele landet

Her kan du se noget af alt det indhold som kan findes på Boblberg fra hele landet. For at kunne se alle bobler i hele landet, din region eller nær dig kan du oprette dig, hvilket også giver mulighed for at komme i kontakt med andre medlemmer - og det er jo helt gratis.

Prøv med søgeord som f.eks. 'venskab', 'sprog', 'gåture', eller søg efter et område som 'København', 'Næstved' eller 'Jylland'.





Fælles 3.: Oplevelser/Aktiviteter
Fælles 3.: Oplevelser/Aktiviteter
Hej, jeg er en pige, kvinde på 40 - og jeg er studerende på sidste år af min bachelor, som jeg læser på universitetet. Jeg søger at samle mennesker på gruppebasis, der deler min lyst til at udvide horisonten og indgå i nye fællesskaber. Jeg har mine "gamle" venner, som jeg værdsætter, men jeg vil rigtig gerne dele oplevelser med nye mennesker og på den måde lære hinanden at kende. Alder absolut underordnet så alle er velkomne - helt unge, midt imellem og meget ældre, det spiller ingen rolle! :-) Det vigtige, tænker jeg, er, at samværet er afslappet og nede på jorden. Jeg forestiller mig, at vi mødes omkring en aktivitet fra tid til anden og altså på den måde har et fælles tredje. Det kunne være en film, et foredrag, en gåtur og når vi lærer hinanden bedre at kende måske noget fælles madlavning med efterfølgende brætspil. Hvordan kunne et første møde så se ud? Tja, jeg forestiller mig, at vi første gang, vi mødes tager en præsentationsrunde, så vi lige får fortalt kort, hvem vi er - og så kunne vi f.eks. se en film eller gå en tur og så efterfølgende runde af med at drikke en kop kaffe, te eller et glas vin, hvis lysten måtte være der til det. Som menneske er jeg til de dybe, filosofiske samtaler - jeg interesserer mig for både selvudvikling (og selvindvikling ;-) ) uden det skal blive alt for navlebeskuende men også for emner som f.eks. digitalisering og robotteknologi siger mig utrolig meget - og så har jeg masser af humor. Men jeg er også blot til at "være" - altså være sammen om en aktivitet, som på den måde bliver bærende for samværet. Derfor er mit udgangspunkt for denne bobl som nævnt netop også det fælles tredje og ikke timelange dialoger, stillesiddende over kaffe ;-) Når jeg møder mennesker er det for mig vigtigt, at der er nysgerrighed, interesse og en åbenhed således, at man kan sige til og fra. Faste rammer og klare aftaler er et must - f.eks. er jeg er glad for at aftale start og sluttidspunkter for samvær, da jeg som så mange andre har en hverdag, hvor mange ting skal passe sammen og gå op i en højere enhed. Jeg er selv glad, aktiv og talende og har mange interesser og ganske få hobbies - alt fra en meget alsidig musiksmag til træning i Sats. Derudover bruger jeg meget tid på film og serier, jeg er især vild med sci fi, gys og thriller-mysterier. Jeg holder særligt meget af hunde, jeg har ikke selv men mine forældre har 2 schæfere, som betyder rigtig meget for mig - derudover nyder jeg foredrag på f.eks. biblioteker, dokumentarer og tale radio. Indtil videre har jeg gjort mig lidt tanker om, hvad begivenheder kan være, f.eks. kunne være fordelt på årstider: Forår/Sommer: Grøn Koncert Amager/Valby Stella Polaris Gåture hvor samtalen fra gang til gang er det faste holdepunkt / walk and talk En tur i Tivoli Se smukke steder Efterår/vinter: SMK Diverse biografpremierer Se på julelys i Nyhavn Diverse julekoncerter der afholdes i forskellige kirker Vinsmagning Shuffleboard Stand up i Comedy Zoo Selv er jeg meget til det gruppebaserede, da jeg tænker omkring det, at "er kemien der" til at ses på et mere privat plan, så kan man jo finde ud af det til sådanne arrangementer. Der er så meget mere at sige, men hermed blot lige en tekst for at lægge en føler ud og se, om der skulle sidde ligesindede derude. *** Af én eller anden årsag er dette site desværre ikke så hamrende brugervenligt - det kunne have være lækkert, at der var mulighed for gruppebaseret chat også. Nå, men hvorom alting er så er her lige lidt vigtig info: DENNE BOBL ER OPRETTET PRIMO JANUAR 2020 - og jeg giver samlet lyd, når jeg har hørt fra nogle stykker :-) Skriv gerne din email adresse hvis du sender mig en besked *** Bedste hilsner, Cathrine
Se Bobl
 

Bliv gratis medlem
Opret dig her






Jeg accepterer betingelserne og privatlivspolitikken for Boblberg.dk



Allerede medlem?

Log ind her

Bliv medlem i dag

Tag del i nye venskaber, aktiviteter og hinanden

På Boblberg gíver vi sikre og trygge rammer for at finde ligesindede, og stiller altid op til at hjælpe vores medlemmer med at finde det som de søger.

Hvorfor bruge Boblberg:

  • Et fællesskab af folk som gerne vil noget med andre
    Vi tror på at fællesskabet, det at komme hinanden ved og det at skabe nye bekendtskaber er noget vi alle kan bruge noget mere af
  • Høj svarrate
    Vores medlemmer oplever en høj responsrate på ca. 80% når de deler deres interesser og søger nye venskaber
  • Alverdens forskellige interesser
    Der er næsten ingen grænser for hvad der kan findes på Boblberg - Her er det vores medlemmer som bestemmer hvad der kan findes
  • Et trygt social medie
    På Boblberg kan man ikke kontaktes med mindre man selv vil - Ingen kan opsøge din profil og kan kun kontakte dig via dine bobler og kommentarer.
  • Vi beskytter dine informationer
    Hos Boblberg holder vi dine informationer, oplysninger og data strengt fortrolige. Vi værner om vor medlemmers privatliv

Her på Boblberg er det vores medlemmer der bestemmer hvad der sker på platformen, og udvikles løbende i samarbejde med jer