Ridning

På Boblberg kan du møde mere end 241.456 medlemmer, som bobler sammen.

Synes du også at heste er det bedste i verden? Eller kunne du godt tænke dig at få ridning ind på livet? Så er du landet det helt rigtige sted. På Boblberg bobler det med nye hestefællesskaber - om du er hesteejer, tidligere rytter eller aldrig har været i nærheden af en hest før, så kan du finde det du søger lige her på Boblberg.

På Boblberg.dk deler folk deres interesser og hobbyer, for at finde andre med samme interesser. Dette er med til at skabe nogle fantastiske venskaber, som er med til at øge livskvaliteten hos mange mennesker.

Skal du også boble med?

 

Bliv gratis medlem
Opret dig her






Jeg accepterer betingelserne og privatlivspolitikken for Boblberg.dk


Allerede medlem?

Log ind her


Opret dig som medlem og bliv en del af fællesskabet på Boblberg - det er helt gratis

Bobler som søger part

Part på min pony
Søger part på islænder
Part på hest søges
Islandsk hest - part søges

5 gode grunde til at vælge ridning

  1. Du får god motion - ligemeget om man er i stalden eller sidder på hesten, er man sikret bevægelse og masser af frisk luft.

  2. Du kan få hjælp til psykiske og sociale problemer - der er mange der får hjælp til deres psykiske og sociale problemer igennem samvær med heste, da heste har en evne til at virke helbredende og terapeutisk på os mennesker.

  3. Du får nye venskaber - udover fællesskabet med din hest, er du sjælendt alene i stalden. Du kan derfor være helt sikker på at finde venner for livet i din rideverden.

  4. Du lærer at tage ansvar - der er ikke noget der hedder at man ikke gider. Det er ikke en mulighed at blive væk, der står et levende væsen og venter på dig, hvor både fordring og stalden skal ordnes hver dag.

  5. Du styrer din tålmodighed - ”øvelse gør mester” er nok det mest brugte motto i ridesporten. Det kræver stor tålmodighed at omgås heste og ridning er netop den sport, der kan lære dig at man skal gøre tingene igen og igen før at det lykkes.

Bobler som søger en turmakker

På tur med hest
Lån af hest/pony til tur
Lån af hest til skridttur
Rideture


Udstyr du skal have på første gang til ridning

Før du skal op og ride på en hest, er det vigtigt at have styr på dit udstyr, både så det er mere komfortabelt for dig at være på hesten, men også for din egen sikkerhed.

  • Ridehjelm - ridehjelm er det vigtigste sikkerhedsudstyr du skal anskaffe dig. Du skal bruge hjelm for at undgå alvorlige skader på dit hoved hvis nu du skulle falde af hesten.

  • Ridestøvler - der findes både lange og korte ridestøvler, det er en smagssag om man er til det ene eller det andet. Ridestøvler med langt skaft giver ofte en bedre støtte til schenklen (dit underben). Hvis man vælger korte ridestøvler i stedet for lange, kan man kombinere dem med rideleggins for ekstra støtte. Alle ridestøvler har en hæl på der gør, at foden ikke glider gennem stigebøjlen.

  • Ridebukser - ridebukser hjælper dig til at sidde bedre fast i sadlen, da de har skind eller grip på indersiden. Der findes mange forskellige slags ridebukser, så det gælder om at prøve sig frem og finde dem der fungerer bedst for dig.

  • Sikkerhedsvest - en sikkerhedsvest er med til at beskytte din ryg og brystkasse hvis uheldet skulle være ude.

  • Ridehandsker - det er en god ide at du benytter handsker under ridning, men også i din daglige omgang med hestene. Dermed får du et bedre greb om tøjlen og beskytter også dine hænder mod brandmærker fra torve.

  • Pisk og sporer - som et ekstra hjælpemiddel til at forstærke de signaler du giver hesten under ridning, findes der pisk og sporer som ekstra hjælpemiddel. Når du første gang skal ride med enten pisk eller sporer, er det en god idé at have en træner på jorden som kan vise hvordan det skal bruges korrekt.

Udstyr hesten skal have på når du skal ride

Ligesom at du skal have udstyr på når du skal ride, skal hesten også have udstyr på. Det er vigtigt, at hesten har det rigtige udstyr på, da den ellers kan få skader.

  • Sadel - sadlen er med til at give rytteren en god position og støtte på ryggen af hesten. Udover selve sadlen skal man bruge en gjord til at spænde sadlen fast, så den ikke ryger af. På sadlen sidder der også stigeremme og stigebøjler, som man kan have fødderne i.

  • Sadelunderlag - et sadelunderlag ligger man under sadlen for at beskytte sadlen mod støv og sved fra hesten. Der findes også sadelunderlag som hjælper med at fordele trykket fra sadlen.

  • Trense og bid - trensen, også kaldet hovedtøjet, sidder på hestens hoved sammen med bidet og er det man styrer hesten med, da tøjlerne sidder fast til biddet.

  • Grime og træktov - når du skal hente hesten eller gå med den, skal du bruge grime og træktov. Grimen sidder på hestens hoved ligesom trensen og torvet har du i hånden. Det er vigtigt, at du ikke vikler tovet rundt om arme eller hænder, da dette kan være farligt, hvis hesten får et chok og søger væk fra dig.

  • Dækken - hesten går med dækken for at beskytte dem mod kulde og regn, men også mod insekter om sommeren. Det er forskelligt hvor tykke dækkener hestene har på – nogle heste går endda helt uden, hvis de har lang pels og selv kan holde varmen.

  • Benbeskyttelse - der findes mange forskellige former for benbeskyttelse til heste. Det er forskelligt hvilke former man har brug for og det er ikke altid nødvendigt, da det er forskelligt fra hest til hest hvad den har brug for. Der findes bl.a. gamacher der beskytter led og klokker der beskytter hestens koder.

Heste


Så mangler du en at ride en tur med, søger du part, vil du gerne lære at ride eller noget helt fjerde? Så kan du finde eller oprette en bobl der passer præcis til dine behov og møde mennesker med samme interesse. Vi har masser af bobler med hesteejere, nybegyndere og hesteelskere.

Opret dig som medlem og bliv en del af hestefællesskabet på Boblberg – det er helt gratis!

Har dette vakt din interesse? Så har du her mulighed for at søge blandt alle boblerne