Råd og vejledning til brug af Boblberg

Vi har lavet denne guide med råd og vejledning, så du kan få det bedste ud af at bruge Boblberg.

Her får du bl.a. vores råd til, hvordan du opretter en god bobl, skriver til andre brugere samt førstegangsmøde med en eller flere andre boblere.

Søg

Vi fandt desværre ikke noget der matchede din søgning :(



Opret en god bobl

Vi har lavet denne guide med råd og vejledning, så du kan få det bedste ud af at bruge Boblberg.

Når du opretter din egen bobl, er der nogle felter, du skal udfylde:

Overskrift: Skriv en kort og præcis overskrift, der beskriver boblens overordnede indhold og budskab. Overskriften må max. fylde 35 tegn.

Tekst: I tekstfeltet bestemmer du selv, hvor meget du vil skrive. For at få så mange svar og henvendelser som muligt, anbefaler vi, at du skriver en detaljeret og præcis tekst, hvori du fortæller hvad eller hvem du godt kunne tænke dig at finde på Boblberg.

Her kan du evt. tilføje lidt information om dig selv, så andre brugere kan lære dig bedre at kende. Du kan f.eks. skrive din alder i tekstfeltet, hvis det har betydning for den aktivitet, oplevelse eller det samvær som boblen omhandler.

Skriv gerne dine forslag og ønsker til hvor, hvordan og hvornår du kunne tænke dig, at mødet/begivenheden/aktiviteten skal ske.

Boblberg ønsker at beskytte dine personoplysninger, og derfor råder vi dig til ikke at dele dit fulde navn, mail, telefonnummer eller adresse i tekstfeltet.

By: Skriv gerne navnet på din by eller den by, hvor mødet/begivenheden/aktiviteten skal ske. Det er valgfrit, men du gør det nemmere for andre brugere at tage stilling til, om det er en by, de har mulighed for at komme til.

Hvis du f.eks. bor på Sjælland, men skal en tur til Aarhus, og godt kunne tænke dig at finde nogen at tage på museum sammen med, så bør du skrive ’Aarhus’ som byen i feltet.

Billede: Du har mulighed for at tilføje/uploade et billede, der passer til din bobl. På den måde bliver din bobl mere interessant og synlig for de andre brugere.

Sådan ser siden hvor du opretter en bobl ud. Den indeholder title, tekst, udløb, by og billed.

Billedet behøver ikke, at være af dig selv, men det kan også være et neutralt billede af naturen, et maleri eller noget helt tredje.

Hvis du ikke selv har lyst til at uploade et billede, finder vi gerne et billede, der passer til din bobl.

Sådan ser siden hvor du opretter en bobl ud. Den indeholder title, tekst, udløb, by og billed.

Føler du dig bedre klædt på til, at oprette en god bobl nu? Så klik på nedenstående 'Opret Bobl'.

Opret Bobl

Når du ønsker at skrive til andre

Når du har lyst til at komme i kontakt med andre brugere på Boblberg, har du tre muligheder:

Skriv en privat besked til en bobl
Du kan skrive en privat besked direkte til brugeren, som har oprettet en bobl. Du skriver en privat besked ved at klikke på feltet ’Skriv privat besked’.

du kan skrive private beskeder til bobl-ejer ved at trykke på knappen under bobl billedet

Når du skriver en privat besked til brugeren, som har oprettet en bobl, er det kun jer to, der kan se de beskeder i udveksler med hinanden.

I en privat besked anbefaler vi, at du fortæller brugeren, hvorfor du synes, at hans/hendes bobl er interessant for dig. Fortæl evt. lidt om dig selv, så den anden bruger kan lære dig bedre at kende.

Når du ingen nye beskeder har, så vil dit indbakke ikon se ud på følgende måde:

Sådan ser siden hvor du opretter en bobl ud. Den indeholder title, tekst, udløb, by og billed.

Hvis du derimod har modtaget en ny privatbesked, så vil dit indbakke ikon blinke grønt og se ud på følgende måde:

Sådan ser siden hvor du opretter en bobl ud. Den indeholder title, tekst, udløb, by og billed.

Boblberg opfordrer til pænt sprogbrug og god opførsel på siden – både blandt private beskeder og kommentarer. Chikane i form af personlige angreb, groft sprogbrug og lignende opførsel, som kan krænke andre brugere, vil medføre sletning af brugeren på Boblberg.

Skriv en privat besked til en kommentar
Du kan også skrive en privat besked til brugere, som har skrevet en kommentar til en bobl. Det gør du ved at trykke på ’Skriv privat besked’ ud for kommentaren.

du kan også skrive private beskeder til andre som har lavet kommentarer ved at trykke på 'skriv privat besked' ud for deres kommentar

Når du skriver en privat besked til en bruger gennem en kommentar, skal du huske, at brugeren egentlig har taget kontakt til den bruger, der har oprettet boblen. Derfor anbefaler vi, at du fortæller brugeren, som har skrevet kommentaren, hvorfor du skriver til ham/hende. Fortæl evt. lidt om dig selv, så den anden bruger kan lære dig bedre at kende.

Det er kun dig og brugeren, som har skrevet kommentaren, der kan se de beskeder i udveksler med hinanden.

Skriv en kommentar til en bobl
Du kan skrive en kommentar i feltet nederst i boblen. Her kan du også se kommentarer fra andre brugere.

Når du skriver en kommentar, er den offentlig tilgængelig for andre. Det er nyttigt, hvis det er en bobl, hvor flere søges til at mødes eller deltage i en aktivitet. F.eks. hvis det er deltagere til en madklub, et hold til gåture eller andre former for gruppeaktiviteter.

du kan også lave en kommentar til en bobl og skrive den vej igennem. Disse kommentarer kan ses af andre brugere som besøger boblen du har kommenteret

Vi ønsker at beskytte dine personoplysninger, og derfor råder vi dig til ikke at dele dit fulde navn, mail, telefonnummer eller adresse i kommentarfeltet, da det også vil være offentlig tilgængeligt for alle andre.

Når man mødes i virkeligheden

Hos Boblberg ønsker vi, at kemien er i top, når to eller flere boblere mødes for første gang. Derfor tilbyder vi 5 gode råd, som kan kickstarte jeres første samtale.

1. Husk at virke interesseret i samtalen og spørg ind til personen.

2. Hav i baghovedet, at din nye ven/veninde har lyst til, at lære dig bedre at kende.

3. Hvis muligt, så lad være med, at overtænke tingene. Den anden person møder også dig for første gang, så spørg løs!

4. Forbered nogle emner til en samtale inden i mødes. Måske i har skrevet sammen om nogle fællesinteresser eller lignende.

5. Vær dig selv - spring ud i det!

Er du stadig en smule nervøs, så prøv at læs nogle af de andre boblers historier!

Læs historierne

5 spørgsmål til at kickstarte jeres første møde

I forlængelse med, at i mødes i virkeligheden, så vil vi gerne komme med vores bud på 5 rigtig gode spørgsmål til, at få stablet en god samtale på benene.

1. Hvordan er din uge gået - hvad har du lavet?

2. Hvad laver du i din fritid?

3. Hvad interesserer du dig for?

4. Hvad er din livret?

5. Hvorfor valgte du, at bruge Boblberg?

På Boblberg bloggen kan man finde brugbare opslag om alt fra venner, fællesskab, ensomhed og sundhed med mere