Anja – Fik kontrol over sin angst

Anja på 25 år flyttede for et par år siden for at komme tættere på sin familie. Hun er sygemeldt fra sit job pga. af angst og en depression. Hun har tidligere haft et bijob hvor hun var frivillig. Hun havde tidligere stiftet bekendtskab med Boblberg gennem kommunen, da hun skulle fortælle de unge på sit frivillige arbejde om hvad platformen gik ud på. Først oprettede hun sig selv som bruger og oprettede en bobl, egentlig mest for sjov til at starte med, da hun skulle vise de unge hvordan det fungerede. I boblen søgte hun en veninde at strikke sammen med. En dag skrev en der hed Michel, og de to piger skrev lidt frem og tilbage. Da de havde lært hinanden lidt at kende, aftalte de, at de skulle mødes på en krea café i byen. 

Dagen før de skulle mødes, mødtes de tilfældigt i en garnbutik. Det var en udfordring for Anja pga. angsten, idet hun ikke havde kunne forberede sig på mødet. Men Anjas kammerat, som er ejer af garnbutikken, hjalp snakken i gang ved at invitere de to kvinder på en kop kaffe. 

Dagen efter havde de en aftale om at mødes på strikkecafeen igen. Her gik snakken godt, og de fortsatte med at mødes på strikkecafeen ca. hver 14. dag. Aftalerne udviklede sig, og på et tidspunkt mødtes de med hinanden to gange om ugen for at strikke og snakke. 

I dag har Anja og Michel været veninder i mere end fire år, hvor Anja i løbet af årene har mødt Michels venner og familie. Udover at Michel er en god veninde, er hun også en god støtte for Anja i forhold til hendes angst. Angsten gør det svært at skulle møde nye mennesker, men det har Michel hjulpet med at bearbejde. Michel er i dag flyttet længere væk, men de skriver stadig meget sammen om alt fra strikkeopskrifter til livets udfordringer og ses så ofte det er muligt for dem.

Udover at Anja har fundet Michel gennem Boblberg, har hun også mødt Mette, som hun går ture med sin hund sammen med. Anja så en dag Mettes bobl og kontaktede hende. Hun er anderledes end Anja selv, men selvom man er to vidt forskellige mennesker, har man oftest stadig nogle ting tilfælles. 

Anja føler at hun har fået en masse ud af at bruge Boblberg. Først og fremmest har hun fået to veninder, men udover det, har hun også fået bedre selvtillid og lært at styre sin angst. Boblberg har vist hende, at der er også andre der har dårlige dage ligesom hende. Hun har fundet ud af, at det ikke er så skræmmende at møde nye mennesker, som hun havde forestillet sig.


Blev du inspireret?

Så opret dig og skab dine egne oplevelser, nye relationer og meget mere

På Boblberg kan du få nye venner og veninder til alverdens forskellige interesser
- ligesom 294.589 andre allerede har gjort.

Find andre til netop det du søger ved at lave opslag, eller skriv til andre igennem deres opslag.

Du kan blandt andet søge og finde:

  • Venner og veninder
  • En makker til motion eller sport
  • Reservebedsteforældre
  • Madklubber og fællesskaber
  • Rejse-, danse- og sprogpartner
  • Nogen at skrive/snakke med

...og det er bare en brøkdel af hvad der sker på platformen.

Alt det på et trygt og sikker medie, hvor din oplysninger er beskyttet.

Så hvad venter du på? Opret dig i dag - helt gratis

 

Bliv gratis medlem
Opret dig her






Jeg accepterer betingelserne og privatlivspolitikken for Boblberg.dk



Allerede medlem?

Log ind her