Nøglen til et lykkeligt liv

Af: Zuzan Linnet Degani

Tilbage til blog oversigten
Billed: Zuzan Linnet Degani - Foredragsholder, coach og mentor

Lige siden vi var hulemænd-og kvinder, har fællesskab været nøglen til overlevelse. Dengang vi rendte rundt med køller i hånden og havde en vildt udtryk i øjnene, var fællesskabet en præmis for overlevelse. Og sådan forholder det sig rent faktisk stadigvæk. Måske vi opfører os en kende mere civiliseret – måske - men behovet for fællesskab er ikke blevet mindre. Hvad angår udtrykket i øjnene, har det muligvis ændret sig moderat – men ikke nødvendigvis til det bedre; for en stor del af befolkningen har det udviklet sig fra at være vildt til tomt. Hvorfor? Fordi ensomhed er et faktum; og fællesskab og nærende relationer ikke en selvfølge.

Hvorom alting er, er vi er alle sammen dybt, dybt afhængige af hinanden. Vi – du og jeg, ja os alle, er simpelthen afhængige af hinanden i forhold til at leve liv, som er fyldt med glæde og føles meningsfuldt. Relationer samt fællesskaber, og selvfølgelig en bid mad og lidt at drikke, er i runde tal dét der sikrer artens overlevelse.

Alverdens undersøgelser i ind-og udland peger på, at når vi ikke indgår i fællesskaber og har nærende relationer, har det store og fatale konsekvenser. Vi kan faktisk dø af ensomhed... og ved gud om det ikke er påvist, at det at være ryger og inhalere +4000 giftstoffer, er mindre livstruende end at rende rundt med en langvarig følelse af ensomhed. Man kan altså dø af ensomhed. Gisp!

Den gode nyhed er, at vi aktivt og med det samme kan ændre på den triste statistik. I dag er det relativt nemt at koble sig på et fællesskab, og de fås i alle mulige størrelser, både i den virkelige verden og i Cyber Space. Og vi kommer til at se endnu flere af dem i fremtiden. Fællesskaber i alle mulige konstellationer bliver en megatrend, for vi har brug for dem. Vi har brug for at mærke, at andre mennesker har brug for os. At vi kan gøre en forskel. Og det verden og menneskeheden har brug for er, at udtrykket i øjnene bliver roligt og kærligt. Så er du ikke allerede en del af et fællesskab, så hop med på vognen – så kan du også prale af at være super trendy!

Så. Hvad er det med de dér fællesskaber, hvad er det de kan? Jo, ser du, i bund og grund er effekten af at være en del af et fællesskab, at de får os til at føle at vi har værdi. At vores eksistens på denne klode rent faktisk gør en forskel. At vi hører til. At vi har noget at bidrage med. Og vitterligt; det der ligger i fællesskaber og (sunde) relationer er, at der opstår balance mellem det at give og få.

Et fællesskab og samværet med andre mennesker giver en lykkefølelse. Glæde. Og i sidste ende meningsfuldhed, som er den følelse vi til enhver tid vil gå gennem ild og vand for at mærke. Fællesskab og relationer er altså ikke bare modgiften på ensomhed, men selve nøglen til at leve et lykkeligt og meningsfuldt liv. Sådan har det altid været, og sådan vil det nok altid være.

Men hvad hulen er det så, der indimellem holder os tilbage fra at søge endnu mere ud i fællesskaber, eller tage kontakt til nye eller gamle relationer– søge veninder, nogen at gå på cafe med, nogen at rejse med osv.?

Det jeg har erfaret er, at det er vores egne fortællinger. De fortællinger og overbevisninger vi har om os selv. Om hvem vi er. Om hvad vi er værd. Eller ikke er værd.
Faktisk er de der fortællinger ALTID årsagen til, at vi ikke tager ansvar for vores ensomhed. For hvad hvis vi bliver afvist, er uinteressante, ikke har noget at byde ind med?

Heldigvis er fortællinger jo lige præcis det de er: blot fortællinger. Og de har sjældent noget med virkeligheden at gøre. De fortællinger og tanker vi hver især bærer rundt på, som kan spænde ben for os og gøre os ensomme, forløses når vi stiller skarpt på hvad der er fakta og hvad er fortælling. Og det kan fællesskabet også bruges til. Så lad os være modige og bruge det som et afsæt for udvikle en bedre selv-relation og relation til andre. Læne os ind i tilliden til fællesskabet og det faktum, at vi har lige meget brug for hinanden.

Så. Hvis du læser med så langt, er du allerede godt på vej. Det betyder, at du er nysgerrig på at udvikle dig, lære nye mennesker at kende og med det tage ansvar for, at udtrykket i dine øjne hver dag bliver så funklende og levende, som det altid har været meningen. Så tillykke med det. Jeg hepper på dig.


Tilbage til blog oversigten