Angst

Lider man af angst eller er man pårørende dertil, kan det være svært at finde andre, som forstår hvordan man selv har det.
Hos Boblberg bobler det med flere, som er angstramt og som søger efter andre for at udveksle erfaringer og få gode råd, men også pårørende, som ønsker hjælp til hvordan de som pårørende kan være den bedste støtte.

Angst er en helt almindelig menneskelig følelse, men for nogle kan angsten blive et problem og det kan være svært at få hverdagene til at hænge sammen.
Mange med angst kommer til at isolere sig fra deres omverden, ikke fordi de har lyst, men fordi angsten fylder for meget og derfor kan angstramte også komme til at gå alene med angsten hvilket kan være rigtig hårdt.

Ifølge Dansk Psykolog Forening vurderes angst til at være den hyppigst forekommende lidelse. Alene i 2015 kostede angst, samfundet 9,6 mia. kr.
Når man har en angstlidelse, er det nødvendigt, at familie, venner, skole og andre kan give hjælp, støtte og trøste.
Hos Boblberg vil vi gerne være med til at støtte om op bekæmpelse om angst samt hjælpe de angstramte via fællesskabet. Angst trives bedst i skjul, det hjælper derfor at tale om det. Derfor kan socialt samvær med ligesindede have stor betydning for den enkelte person.

 

Bliv gratis medlem
Opret dig her






Jeg accepterer betingelserne og privatlivspolitikken for Boblberg.dk


Allerede medlem?

Log ind her

Opret dig som medlem og bliv en del af fællesskabet på Boblberg - det er helt gratis

Historier med angst

Mias historie med angst

Ensomhed og angst er en kedelig cocktail, men det er desværre den barske realitet for rigtigt mange. Et stabilt netværk, der kan støtte og give dig kærlighed kan være kuren. Det hjalp ihverfald Mia godt på vej.

Mia er studerende og snakker med en del fra sin studie, men desværre ses hun ikke med nogen af dem uden for skolen. Dette medførte at hun fra tid til anden følte sig ensom og alene. Oveni dette led Mia af angst, hvilket fik ensomheden til at føles endnu mørkere.

Læs hele Mias historie her

Kender en med kræft

Pårørende ramt af kræft: Fællesskabet hjalp Johan, Sofie og Camilla

Pårørende ramt af kræft

Livet er ikke altid nemt og nogen gange kan man have brug for en hjælpende hånd. Michelle har fået diagnoserne PTSD og Angst, men med hjælp fra fællesskabet har hun taget de første skridt på vejen mod en bedre fremtid.

Michelle på 32 år flyttede til Varde efter at have boet flere forskellige steder i landet. Michelle har flere diagnoser fra 2016-2017 der omfatter PTSD og Angst, som følge af vold og mobning tilbage fra folkeskolen. Efter at være kommet til Varde begyndte Michelle i ressourceforløb hos kommunen, et forløb der skulle hjælpe hende med at genfinde sig selv. Igennem dette forløb mødte Michelle to fantastiske kvinder på et værested i kommunen som hjalp hende med at komme ind på Boblberg.

Læs hele Michelles historie her

Angstforeningens vigtige råd til den angste

  • Vær opmærksom på, at kaffe, cola og andre koffeinhol- dige drikke kan give angstlignende symptomer.
  • Pas på med alkohol, som kan give angstsymptomer som eftervirkning.
  • Spis sundt og regelmæssigt for at holde blodsukkeret stabilt. Lavt blodsukker giver symptomer, der kan for- veksles med angst.
  • Dyrk motion. Motion frigør hormonet endorfin, som gør, at du føler dig bedre tilpas. (Nogle angste har modvilje mod at dyrke motion, fordi de forveksler hjertebanken og højere puls med angstsymptomer).
  • Sørg for at få en god nattesøvn. Er det svært at sove, kan motion eller afspænding være en hjælp.
  • Afsæt bekymringstid, hvis du har svært ved at styre dine bekymringer. Bekymringstid er en tid på døgnet fx. en fast halv time, hvor du aftaler med dig selv, at du må bekymre dig. Når bekymringerne dukker op på andre tidspunkter, henviser du dem til bekymringstiden.
  • Vær opmærksom på, om du fodrer angsten med dine tanker og din adfærd, eller om du fodrer glæden ved at være sammen med folk, du holder af, og foretager dig ting, som gør dig glad.

Angstforeningens råd til hvordan du som pårørende kan hjælpe den angstramte

  • Læs litteratur om angst og behandling, så du bliver bedre rustet til at hjælpe.
  • Accepter og anerkend angsten/fobien, selvom du ikke forstår den.
  • Spørg den angste, hvad vedkommende har brug for.
  • Vær parat til at lytte uden at dømme.
  • Overtag ikke alle gøremål for den angste. Det er vigtigt, at personen selv lærer at gøre tingene, ellers er du med til at vedligeholde angsten.
  • Hjælp/motiver gerne den angste til at komme i behandling og måske i selvhjælpsgruppe.
  • Hjælp/motiver gerne den angste til at lave adfærdstræning, men husk, at det er den angste, der bestemmer farten og sætter målene.
  • Pres ikke den angste til noget, personen er bange for. Det kan gøre angsten værre. Brug i stedet motivation.
  • Husk at rose den angste – ikke kun når noget lykkes, men også̊ for at forsøge!
  • Vær parat til, i takt med at den angste får det bedre at træde ud af hjælperrollen.

Eksempler på bobler med angst

Billede: Lider du af angst?
Billede: Alene om angst og depression
Billede: Pige med angst søger ligesindede
Billede: Møde andre som også har angst

Har dette vakt din interesse? Så har du her mulighed for at søge blandt alle boblerne

Søg blandt boblerne