Hvorfor er fællesskab så vigtigt for vores mental sundhed?

Af: Finn Erik Rerup - Cand. Scient. i idræt og sundhed

Tilbage til blog oversigten

Mental sundhed er over de sidste år kommet i fokus. Stress, angst og depression er blandt andre mentale sygdomme støt stigende de seneste årtier, og allerede i år 2020 anslås psykiske lidelser ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO at udgøre den største sygdomsbyrde på verdensplan. (kilde 1)

I Danmark udgør de mentale helbredsproblemer en betydelig del af det samlede sygefravær (ml. 26 og 48 %), og 42 % af alle førtidspensioner i 2015 blev givet på grund af mentale helbredsproblemer. (Kilde 2)

De samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved mentale helbredsproblemer i Danmark anslås til at være 55 mia. kr. årligt. Hovedparten af omkostningerne skyldes førtidspensionering, langvarigt sygefravær og nedsat individuel produktivitet. (kilde 2)

Ikke mindst på grund af de store samfundsøkonomiske omkostninger der følger med psykiske lidelser har der i Danmark været tradition for et fokus på behandling og målrettet forebyggelse.

Internationale eksperter peger imidlertid på at hvis vi vil knække kurven med de stigende antal psykiske lidelser, er vi nødt til at investere i og prioritere sundhedsfremme ved siden af forebyggelse og behandling. (kilde 3)

To afgørende problematikker i udelukkende at fokusere på forebyggende og behandlende indsatser understreges af Morten Grønbæk (Formand for Videns råd for Forebyggelse) og Vibeke Koushede (Seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed). (Kilde 4)

  • Fokus på behandling og forebyggelse er for snævert da reducering af mistrivsel og sygdom ikke er lige med fremme af mental sundhed

  • Sundhed og adfærd er tæt forbundet med de sammenhænge man indgår i (fælleskaber), derfor er et individ og risikogruppefokus problematisk

Derfor er et øget fokus på sundhedsfremme en nødvendighed. For dog at kunne igangsætte sundhedsfremmende aktiviteter og projekter er man nødt til at kende forskellen mellem sundhedsfremme og forebyggelse.

Sundhedsfremme er sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence.

I sundhedsfremmearbejdet vendes opmærksomheden væk fra sygdom og over mod sundhed. Der fokuseres på mobilisering af ressourcer, handlekompetencer og mestringsstrategier frem for på risici. Sundhedsfremmearbejdet bygger på et salutogenetisk perspektiv mens forebyggelsesarbejdet bygger på et patogenetisk. Salutogenese er læren om sundhedens opståen og udvikling, mens patogenese er læren om sygdoms opståen og udvikling. I sundhedsfremmearbejdet er der fokus på begrebet “sund”, hvor sund forstås som en stærk følelse af sammenhæng, dvs. den enkeltes oplevelse af tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterlig. Sundhedsfremme kan foregå i alle rammer, og både professionelle i sundhedsvæsenet og uden for samt patienter og andre borgere kan være aktører. Sundhedsfremmende indsatser er deltagerorienterede og dialogbaserede og kan være målrettet såvel enkeltpersoner som befolkningsgrupper. Det er dog således at disse to begreber ikke udelukker hinanden man kan være sideordnede, delvist overlappende begreber for at synliggøre forskellige strategier til at opnå og øge sundhed. Forebyggelse og sundhedsfremme indeholder gensidigt elementer af hinanden (sundhedsstyrelsen 2005).

Arbejdet med sundhedsfremme kan ud fra dette perspektiv kort sagt baseres på mulighedstænkning, drevet af håb, domineret af et nedefra-og-op-perspektiv. Og arbejdet med forebyggelse kan kortsagt baseres på risiko-tænkning, drevet af frygt, domineret af eksperter og et oppefra-og-ned-perspektiv (Jensen & Johnsen 2000: 7)

Boblberg konceptet arbejder ud fra et sundhedsfremmende og salutogenetisk perspektiv. Det handler i høj grad om deltagerinvolvering og at mobilisere og udvikle borgernes sundhedsressourcer. Sundhedsressourcer skal i denne sammenhæng forstås som personlige ressourcer der har betydning for sundhed, hvilke kan være på individ-, gruppe- og samfundsniveau. Eksempler på vigtige ressourcer på disse tre niveauer er viden, tro på egne evner, følelse af meningsfuldhed, sociale- og emotionelle kompetencer, socialt netværk, socialt kapital, følelse af tilhørighed mm.

Boblberg arbejder ud fra en sundhedsforståelse der lægger sig op af Aaron Antonovsky begreb om følelse af sammenhæng (sens of coherence) (Antonovsky 1987), som indebærer et syn på det sunde menneske som et menneske, der er i stand til at håndtere de belastninger, det udsættes for, gennem en udpræget følelse af sammenhæng. Denne følelse udvikles gennem tre livslange læringsprocesser, oplevelsen af meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed. Og dette syn ligger i tråd med den sundhedsfremmende tanke.

Oplevelsen af meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed bliver især fremmet ved at gør noget aktivt, at gøre noget sammen med nogen og at gøre noget der giver mening for den enkelte.

Disse tre præmisser er rammerne for konceptet ABC for mental sundhed som skal være med til at sætte rammerne for at fremme borgerenes mentale sundhed.

Boblberg er et godt eksempel på at omsætte den overordnede teoretiske og evidensbaserede ramme til et anvendeligt redskab til at fremme borgernes mentale og generelle sundhed.

Dette sker ved at borgere selv skaber interaktion til andre. Samt til nogen der ikke nødvendigvis allerede har et fællesskab/netværk. Derigennem opfordrer man hinanden til at gøre noget aktivt og meningsfuldt. Det er en platform til at prøve noget nyt og lære nye mennesker at kende.

Referencer:

  • Kilde 1:
  • Whiteford HA, Degenhardt L, Rehm J, Baxter AJ, Ferrari AJ, Erskine HE, et al. Global burden of disease attributable to mental and substance use disorders: findings from the Global Burden of Disease Study 2010. The Lancet 2013;382(9904):1575-86. Link
  • Kilde 2:
  • Hvidbogen om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejdet, Vilhelm Borg, Mette Nexø Andersen, Malene Friis Andersen, NFA og AT, 2010, Link
  • Kilde 3:
  • Forsman AK, Wahlbeck K, Aaro LE, Alonso J, Barry MM, Brunn M, et al. Research priorities for public mental health in Europe: recommendations of the ROAMER project. European Journal of Public Health 2015;25(2):249-54. Link
  • Kilde 4:
  • Forskere: Mental sundhed kræver nyt fokus, 11. marts 2016, Altinget.dk, Artikel, Link
  • Kilde 5:
  • Jensen, Torben K. & Johnsen, Tommy J. 2000 Sundhedsfremme i teori og praksis – en lære-, debat- og brugsbogpå baggrund af teoriog praksisbeskrivelser. Ringkøbing amt: Sundhedfremmeafdelingen
  • Kilde 6:
  • Jensen, Bjarne Bruun 2005, Sundhedsfremme og forebyggelse – to forskellige paradigmer? Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, Institut for Kultur og Samfund, Antropologi, Aarhus Universitet.)
  • Kilde 7:
  • Jensen, Bjarne Bruun 2000a Handling, læring og forandring - beretninger fra Den Sundheds-fremmende Skole. København: Komiteen for Sundhedsoplysning.