Ambassadører

Hos Boblberg er vi stolte over at have en række ambassadører, som er med til at sprede det gode budskab. Vores ambassadører er vigtige for os, og sammen hylder vi fællesskabet og alle de styrkende relationer.

Hvis du også kunne tænke dig at være Boblberg-ambassadør, så skriv en mail til os på: info@boblberg.dk

Her er oversigten over Boblbergs ambassadører:

Bryan Rice - Musiker

Vi kan ikke leve uden fællesskaber. Fællesskabet er grundlaget for hele vores eksistens. Det er det første vi møder når vi bliver født – vores familie og den kærlighed der ligger der. Resten af vores liv støder vi ofte på fællesskaber i forskellige institutioner her i blandt skoler.

Fællesskabet er grundlæggende.
Jeg ved personligt hvor vigtige fællesskaber er, og jeg dyrker selv mange forskellige fællesskaber inde for blandt andet musikken, træning og via mine venner.

Jeg ved at det ikke er let for alle at indgå i fællesskaber og derfor synes jeg at et initiativ som Boblberg.dk er fuldstændig fantastisk. Der kan du nemt finde andre med samme interesser som dig og derved skabe nye fællesskaber.

Bryan Rice er ambassadør for Boblberg
Sys Bjerre er ambassadør for Boblberg

Sys Bjerre - Musiker

Ensomhed, angst, stress og sygdom præger hverdagen for virkelig mange af os. Jeg tror på, at den bedste medicin er fællesskabet, oplevelsen af enhed.

Engang følte jeg ofte, at jeg kom fra en fremmed planet, at jeg ikke hørte til her. Nu ved jeg, at jeg er et menneske og at der er rigtig mange andre af min art. Jeg skulle bare holde op med at se på mig selv hele tiden, og kigge ud i stedet.

Jeg vælger at være ambassadør for Boblberg fordi det er et fænomenalt sted at finde nye fællesskaber, og dem kan vi ikke få nok af.

Mie Martha Moltke - Professionel danser

For mig er fællesskaber helt essentielle for os mennesker. Vi lever så meget i en verden, hvor alle er "sig selv" og "individuelle" i alt.

Det er derfor så vigtigt at blive mødt, set og støttet af andre for dem vi er - og ikke hvad vi kan. Så for mig er fælleskaber essentielt, og det skal vi værne om.

Mie Moltke er ambassadør for Boblberg